Påsken i Danmark er en traditionel højtid, der samler familie og venner til ægte dansk påskefrokost med tilhørende jagt efter påskeæg i haven. Vi maler æg, pynter op i gult og pasteller, sender kunstfærdige gækkebreve til hinanden; men der må siges at være mest fokus på maden og samværet, når danskerne fejrer påske.
I påskedagene sker der lidt samme som i julen – det er dage, hvor samfundet lukker helt ned, og man tager sig god tid til at mødes. Mange bruger helligdagene og forårets komme til at klargøre haven til havesæsonen eller som en mulighed for at tage i sommerhus. Forårsdagene med de første lune solstråler mod ansigtet og den klare og friske luft gør, at det er dejligt at tænde op i pejsen for at varme huset op til påskegæsterne efter dejlige dage udendørs. Den gode varme, som pejsen eller brændeovnen giver, er ikke helt overflødig endnu, selvom solen vidner om, at lyse tider er i vente.
De fleste danskere bruger sommerhuset mest i perioden mellem påsken og efteråret. Når du åbner døren til sommerhuset efter en længere periode i vinterdvale, kan det føles koldt og lidt indelukket. Har du en moderne rentbrændende brændeovn eller pejs, spreder varmen sig hurtigt i alle rum og giver en dejlig og behagelig temperatur i din bolig.
Vidste du forresten, at fyring med træ er bæredygtig opvarmning og kun medfører co2-udslip svarende til et træ, der rådner af sig selv i skoven? Så ved vi, at vi passer på naturen og vores omgivelser, samtidig med at vi kan nyde påskedagene i fællesskab.
Nu hvor der er varmet op, kan vi begynde at tænke på en anden af menneskets favoritter – nemlig maden! Påskefrokosten er en fast tradition i de allerfleste danske familier, og den bliver som regel holdt tidligt om eftermiddagen. Og du ved jo nok, at man i Sverige og Norge kalder frokost for hhv. "lunch" og "lunsj", ikke at forveksle med deres "frukost", den danske morgenmad?
Den årlige påskefrokost er lige så vigtig for mange som de festlige julefrokoster i december, og påskemenuen byder ofte på nedarvede madtraditioner knyttet til den enkelte familie.
Påskefrokosten er et stort måltid, som det kan tage op til 4 timer at spise, og den er som regel en buffet med alle mulige retter, som gerne inddeles i tre "mad-faser":
Det er meget almindeligt at starte frokosten med rugbrød, forskellige slags fisk som laks og sild, æg og rejer. Derefter serveres den varme ret, som ofte er lamme-, kyllinge- eller oksekød. Til sidst serveres der gerne et ostebord med druer og kiks, og nogle afslutter også med en sød dessert.
Dertil serveres der traditionel dansk snaps og en speciel påskebryg, der kun bliver brygget på denne tid af året.
Påsken er starten på det skandinaviske forår, og vi elsker at pynte op med påskegult sammen med forårets fine pastelfarver og blomster som påskeliljer, tulipaner, krokus og vintergækker. Hent fine grener med små knopper ind, når du er ude i forårsvejret, og sæt dem i en vase. Lad dem være naturligt smukke, som de er, eller pynt med små pastelfarvede papæg.
Intet påskebord er komplet uden at være pyntet med kyllinger, lam, påskeharer og æg, som alle er symboler på frugtbarhed og nyt liv. Og det er lige det, foråret er – en ny begyndelse
Det skandinaviske vejr kan være lunefuldt, og det er desværre ikke altid, vores drømme om solrige forårsdage går i opfyldelse. Vi voksne vil nok sætte pris på afslappende dage indendørs med optænding i pejsen, en god bog og en kop varm kaffe – forskere har endda fastslået, at synet og lugten af flammer har en afslappende indvirkning på mennesker.
Men det er ikke sikkert, at alle i familien kan lide at sidde stille, så det kan være smart at have nogle indendørs påskeaktiviteter, så små og store har noget at tage sig til, hvis vejret er mere til det og pejsehygge.
Ingen påske uden klassiske påskeæg! Påskeæg findes i alle varianter – dem vi spiser, og dem vi pynter op med. En hyggelig og kreativ påskeaktivitet er at puste hønseæg og male dem med pastelfarver.
Gækkebreve er en gammel dansk påsketradition. "At gække" betyder at drille eller narre.
Man folder og klipper kunstfærdige papirklip i farvet papir, derpå skriver man et sjovt vers, der rimer, og vedlægger en vintergæk (forårets tidligste blomst). Afsenderens navn markeres med samme antal prikker, som der er i hans/hendes navn, og brevet leveres i hemmelighed i postkassen til venner og familie.
Hvis modtageren af gækkebrevet gætter, hvem der har sendt det, skal afsenderen give modtageren et chokolade-påskeæg, og hvis modtageren ikke gætter det, skal afsenderen have et chokoladeæg.
Da afsenderne som regel er børn, og modtagerne er voksne, er det næsten en del af traditionen, at modtagerne aldrig kan gætte, hvem der står bag "gække-brevet".
Påskeæg i både spiselig og dekorativ forstand hører påsken til, og påskeharen er en vigtig del af de danske påsketraditioner blandt børnefamilier.
Påskeharen er kendt i mange lande, og man mener, at traditionen kommer fra Tyskland, men har krydset grænsen og gjort sit indtog i de danske påsketraditioner i starten af 1900-tallet.
I dag er det for mange en familietradition at gå ud i forårssolen og finde de påskeæg, som haren har gemt i haven. Påskeharen bruger morgentimerne eller en pause, mens børnene laver påskepynt, til at gemme chokoladepåskeæg rundt omkring i haven. Her kan man justere sværhedsgraden efter børnenes alder:
Det er en hyggelig påskeaktivitet, hvor familien kan have kvalitetstid sammen, og de mindste synes nok, at det er påskens højdepunkt.
Det kan imidlertid blive til ret meget slik til både børn og voksne i denne jagt, så hvis I har mulighed for det, er det altid hyggeligt at starte grillsæsonen udendørs ved at grille pølser over bål.
Når du bygger bål og antænder det fra toppen, hvad enten det er ude i haven, på stranden eller inde i brændeovnen, er det lettere at få tændt op, samtidig med at gasserne forbrændes bedre.
